Sådan byder du på York-Auktion

Hammerslagsauktion

Mød op til eftersyn af effekterne, som sælges på auktionen.

For at byde på auktionen skal du bruge et købernummer. Købernummer får du udleveret sammen med auktionskatalog på auktionskontoret. Hvor du bliver registreret med navn, adresse, telefonnummer samt evt. e-mailadresse – husk at medbringe dit sygesikringsbevis. Vinder du et hammerslag, skal du blot vise dit købernummer tydeligt mod auktionspodiet, så bliver dit køb registreret. Dine køb kan du betale enten kontant, med Dankort eller MobilePay og tage med dig med det samme. York-Auktion afholder faste auktioner ca. 20 lørdage henover året. Se auktionskalenderen hvornår den næste afholdes.

Fjernauktion

Nogle lørdagsauktioner har også effekter med, hvor eftersyn og evt. udlevering sker fra en anden adresse. Typisk ved mindre konkursboer. Fjernauktioner er tydeligt mærkeret i auktionskataloget sammen med oplysninger om eftersynssted og –tid.

Realtidsauktion via internettet

York Auktion tilbyder også realtidsauktioner, hvor du kan byde og købe via internettet. Tid og sted for eftersyn vil fremgå af auktionsbeskrivelsen. Giv et forhåndsbud på de effekter, du ønsker at købe, eller byd med online under auktionen. Hvert bud forlænger budrunden med 30 sekunder indtil højeste bud er afgivet.

For at deltage på realtidsauktion skal du først oprette dig i vores auktionssystem. Se auktionskalenderen for, hvornår den næste onlineauktion afholdes. Her finder du også auktionskataloget for de enkelte auktioner, samt oplysninger om eftersyn og udlevering af købte effekter.

Du vil efter auktionen modtage en mail med vedhæftet faktura, der skal betales ved afhentning af dine køb.

Ad hoc-auktion

Afholdes typisk ved auktion over større konkursboer eller salg fra virksomheder. Auktionerne afholdes der hvor effekterne befinder sig.

Ad hoc-auktioner annonceres i dagspressen, på vores hjemmeside samt i nyhedsbreve.

York-Auktion SJÆLLAND

Waldemarsvej 1
4296 Nyrup

Telefon 92 157 157
om@york-auktion.dk

York-Auktion JYLLAND

Kringelled 10
8250 Egå

Telefon 92 156 156
zk@york-auktion.dk